DEN ENE OG DEN ANDEN
Teater Momentum, Odense · 0–200 kr.
Johannes og Brian kommer fra hvert sit samfundslag: den ene har styr på tilværelsen, den anden flagrer rundt på må og få. En skæbnens tilsnigelse bringer dem begge ind i det samme venteværelse - og efterhånden opstår der en sær samhørighed mellem de to fremmede. Forestillingen kredser om, hvad man siger og gør, når man sidder fast i en ventesituation uden ende, og hvilke døre man har lukket - eller stadig har åbne - i sit liv.
DEN ENE OG DEN ANDEN er en hverdagskomedie, der veksler mellem latter og eftertænksomhed. Stykket er skrevet af Hans Rønne, instrueret af Susanne Sangill og spilles af Allan Helge Jensen og Ronny Sterlø.
❤︎❤︎❤︎❤︎ "De to mænd spilles til perfektion (...) og deres personudvikling sidder lige i øjet." - Ungt Teaterblod
❤︎❤︎❤︎❤︎❤︎ "Vellykket teater med en klar jysk grundtone af underfundig humor." - Nordjyske
❤︎❤︎❤︎❤︎ "Et finurligt, godt spillet lille kammerspil, der giver både til grinet og eftertanken." - Kulturen.nu











