Ester Brohus
Rotationen, Holbæk · 300–595 kr.
Ester Brohus kommer til Rotationen med sit nye album Songwriter - et personligt værk, der markerer et nyt kapitel i hendes karriere. Albummet er indspillet i Sound Emporium Studio i Nashville og udgivet på Mermaid Records. Bag produktionen står Kerry Marx, musikdirektør på Grand Ole Opry og guitarist for bl.a. Taylor Swift, James Taylor og Johnny Cash. Koncerten byder på nye sange fra Songwriter samt et udvalg fra hendes tidligere katalog inden for country, folk og americana.
Billetter og pladser
Der er to billettyper: Billet med koncertmenu giver siddeplads ved nummererede borde forrest i lokalet, mens Standard giver siddeplads ved nummererede borde bagerst. Bordnummer oplyses ved ankomst. Har I købt billetter på separate ordrenumre, men ønsker at sidde sammen, så send en mail til rotationen@sidesporet.dk med de relevante ordrenumre.
Koncertmenu på Hotel Sidesporet (Social Seating) - 295 kr.
Ankomst kl. 17:30-18:00. Middagen serveres kl. 18:00 og består af en 2-retters menu: gazpacho med serranoskinke og brød som forret, og langtidsstegt lammeculotte med sæsonens grønt, kartoffel og sovs som hovedret. Middagen serveres som udgangspunkt i gårdlokalet, men man kan blive placeret i alle lokaler på hotellet. Allergener skal meddeles på mail til rotationen@sidesporet.dk senest dagen inden - husk at oplyse ordrenummer.
Gavekort
Ønsker du at bruge et gavekort til Sidesporet som hel eller delvis betaling, så skriv til rotationen@sidesporet.dk 😊 med navn, gavekortnummer og beløb, telefonnummer samt hvilke billetter det gælder.











