Hvad er

TRE GRØNLANDSKE KVINDEMONOLOGER

tor, 29. april 2027 · 19:30 — fre, 30. april 21:00

Det Grønlandske Hus, Odense · 0–200 kr.

TRE GRØNLANDSKE KVINDEMONOLOGER — Det Grønlandske Hus, Odense

TRE GRØNLANDSKE KVINDEMONOLOGER er en helaftensforestilling med tre grønlandske skuespillerinder i ny grønlandsk dramatik. Hver monolog giver sit eget perspektiv på livet som grønlandsk kvinde i Danmark - om længsler, hverdagsracisme, sproglige finurligheder og det at blive holdt ansvarlig for sit lands problematikker, hvad enten det sker til en fest eller i et flygtigt møde på stranden.

Sproget er rørende, hårdt og morsomt, og de tre kvinder ruller sig ud i sang, poetry slam og rappe replikker. Med både humor og alvor sætter monologerne fokus på identitet, fordomme og kulturelle sammenstød - og på menneskene bag klichéerne.

Tekst: Karina Møller, Hivshu, Aviâja Egede Lynge. Dramaturgi og iscenesættelse: Hanne Friis. Medvirkende: Else Danielsen, Karina Møller, Aviana Steinbacher.