Hvad er

Stolthed og Fordom

tor, 10. september 2026 · 19:30

Aarhus Teater, Aarhus · 180 kr.

Stolthed og Fordom — Aarhus Teater, Aarhus

Tilbud til VærdiPlus-kunder i Djurslands Bank

"Alle ved jo, at en ugift mand med en god formue må have sig en kone." Sådan åbner Jane Austens romcom-klassiker Stolthed og fordom - ikke uden syrlig snert. For konsekvensen er jo, at en ung pige uden penge pinedød må finde sig en ægtemand. Vi er i 1800-tallets England, hvor nødvendighed og kærlighed sjældent peger i samme retning.

Familien Bennet er historiens omdrejningspunkt: Mr. og Mrs. Bennet og deres tre døtre Jane, Elizabeth og Lydia. Mrs. Bennets eneste mål er at få pigerne gift, for lykkes det ikke, risikerer de alle at havne i fattigdom, når faren dør. Den kloge, humoristiske og rapkæftede Elizabeth vil dog ikke nøjes med et fornuftigt parti - hun tror på den ægte kærlighed. Det gør mødet med den rige og arrogante Mr. Darcy besværligt, for begge er lige stolte og stædige, og alligevel drages de langsomt ind i et følelsernes spil.

Romanen fra 1813 regnes for Jane Austens hovedværk og har i over 200 år været blandt de mest læste i engelsk litteratur. Den er filmatiseret flere gange og bearbejdet til tv-serier. Dramatiseringen til denne opsætning er skrevet af Dicte C. Houmøller, der tidligere har dramatiseret Lady Chatterleys elsker og Ved Vejen samt skrevet monologen Derude - alle på Aarhus Teater.

I rollen som Elizabeth ses Aarhus Teaters Laura Kjær Jensen, kendt fra bl.a. Kirstens hævn og sidste sæsons udsolgte Tristan & Isolde. Mr. Darcy spilles af Emil Busk Jensen, kendt fra bl.a. Tro, håb & kærlighed og Fædra på Aarhus Teater. Mette Døssing spiller Mrs. Bennet, og Henrik Birch gæstespiller som Mr. Bennet. Carolin Oredsson instruerer, David Gehrt står for scenografi og kostumer, og koreografien er ved Esther Lee Wilkinson.

Forestillingen spilles torsdag den 10. september 2026 kl. 19.30 på Aarhus Teater, Skolegade 4, 8000 Aarhus C. Billetpris for VærdiPlus-kunder: 180 kr. (normalpris 280 kr.) - maks. 4 billetter pr. person.