Spansk & Portugisisk Vinfestival 2026
Spansk & Portugisisk Vinfestival 2026 afholdes den 18. og 19. september i Pressen - det gamle trykkerilokale under JP/Politikens Hus, Vester Voldgade 33, 1552 København V. Festivalen præsenterer over 200 vine fra Spanien og Portugal: fra Rioja og Ribera del Duero til mindre kendte områder som Toro og Campo de Borja, og fra portugisiske hvidvine fra Vinho Verde til fyldige vine fra Alentejo og naturligvis portvin.
Ved ankomsten får du et komplet smageprogram og et smageglas fra Spiegelau (værdi 70 kr.), som du tager med hjem. Der serveres også brød undervejs. Blandt udstillerne finder du: Catalansk Vin, Chorines Tapas, Con Maz Vin, Det Portugisiske Hus, FiniVin, La tienda CPH - Spansk Cider & Vin, Lapero, Min Vinmark ApS, Prima Wine ApS, Ribera del Duero, Spiegelau & Nachtmann, Valuewine ApS, Vin Emil, Vinos Al-Ándalus ApS, WinePoint ApS og WineSomm (listen opdateres løbende).
Der er fire sessioner at vælge imellem:
Fredag 18. september kl. 14.00-16.30 - abonnementspris 150 kr. / uden abonnement 270 kr.
Fredag 18. september kl. 17.30-20.00 - abonnementspris 230 kr. / uden abonnement 270 kr.
Lørdag 19. september kl. 14.00-16.30 - abonnementspris 230 kr. / uden abonnement 270 kr.
Lørdag 19. september kl. 17.30-20.00 - abonnementspris 230 kr. / uden abonnement 270 kr.
Alle priser ekskl. billetgebyr. Pladsen er begrænset på hver session. Ingen adgang for personer under 18 år.
MASTERCLASS: Ribera del Duero
Lørdag 19. september kl. 16.00-17.30 afholdes en Masterclass i Salen, JP/Politikens Hus, Vestergade 28-30, 1552 København V - rundt om hjørnet fra Pressen. Med foredragsholder Bonnie Reinwald smager du otte vine udvalgt blandt de 30 bedst bedømte Ribera del Duero-vine hos DinVinguide, og får et indblik i både regionens klassiske traditioner og dens mere moderne udtryk. Ribera del Duero tæller over 300 vinerier med en vinproduktion, der kan spores mere end 2.500 år tilbage.
Billetten koster 300 kr. ekskl. billetgebyr og giver desuden adgang til Spansk & Portugisisk Vinfestival den 19. september - enten kl. 14.00-16.30 eller kl. 17.30-20.00.











