Hvad er

Forfattersamtale med Kaja Nylund

tor, 5. november 2026 · 17:00 — 18:30

1. Hovedbiblioteket, Randers · 100 kr.

Forfattersamtale med Kaja Nylund — 1. Hovedbiblioteket, Randers

Den norske forfatter Kaja Nylund (f. 1982) er en af de mest produktive forfattere i nyere tid - bag hende ligger bl.a. 55 bøger i serien om 'Rebekka', 32 i 'Perlemor' og 30 bind i 'Nordenvinden'. Nu besøger hun for første gang et dansk bibliotek.

Kaja Nylund kommer direkte fra Paris, hvor hun bor med sin mand, modefotografen Baard Lunde, og lægger vejen forbi til en samtale om inspiration, musik og mennesker - og om sine bogserier, herunder den nye 'Lavendelpigen', der endnu ikke er udkommet på dansk. Samtalen foregår mellem Kaja Nylund og Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek. Kaja taler letforståeligt norsk, og Inger oversætter undervejs, hvis det bliver nødvendigt.

Arrangementet finder sted i Kulturhusets sal på Hovedbiblioteket i Randers. Det er blevet til i tæt samarbejde med Brønderslev Bibliotek, som også afholder et arrangement med Kaja Nylund onsdag den 4. november kl. 17.

Spørgsmål til arrangementet kan rettes til Inger Nygaard Kaad på ink@randers.dk.

Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja. Niveaufri adgang: Nej, men der er elevator. Handicapvenligt toilet: Ja. Teleslynge: Ja. Har du ledsagerkort og ønsker en ledsager med, kan du kontakte Lena Koldsø. Ved andre særlige behov kan du skrive til hovedbiblioteket@randersbib.dk eller ringe på tlf. 87 10 68 00.