Hvad er

Guidet Fælleslæsning 40+ - tirsdagsholdet

tir, 3. november 2026 · 10:00 — 12:00

Hovedbiblioteket i Aalborg, Aalborg · 75 kr.

Guidet Fælleslæsning 40+ - tirsdagsholdet — Hovedbiblioteket i Aalborg, Aalborg

Tirsdagsholdet mødes fem gange i løbet af efteråret og vinteren og læser sammen med læseguide Karina Øgendahl. Hver gang læses en novelle og et digt højt, med pauser til fælles snak om de følelser, associationer og minder, teksterne vækker. Det er ikke tekstanalyse - der er ingen rigtige eller forkerte svar, og man behøver heller ikke sige noget.

Ingen forberedelse eller litterære forudsætninger er nødvendige. Deltagerne får teksten udleveret på dagen og kan vælge blot at lytte, hvis de foretrækker det.

Tilmelding gælder alle fem gange, så man er sammen med de samme mennesker hver gang. Prisen er 75 kr. for kaffe til samtlige fem møder. Bemærk: tilmeldte på tirsdagsholdet skal ikke også tilmelde sig onsdagsholdet, da teksterne er de samme.

Datoer kl. 10-12 i Mødelokale 6 i Medborgerhuset:
• 3/11 2026
• 17/11 2026
• 1/12 2026
• 15/12 2026
• 12/1 2027

Spørgsmål kan sendes til Karina på karina.oegendahl@aalborg.dk