Robottimen
Hovedbiblioteket, Aarhus · Gratis
Robottimen er et tilbagevendende arrangement, hvor ITK hver anden uge tager en af deres robotter med og præsenterer den i øjenhøjde med børnene. Sammen kigger vi på, hvad robotterne kan, hvordan de virker, og hvilke problemer de er med til at løse - fra autonome enheder der samler cigaretskodder om natten til robotter på plejehjem og robothunde der kan stå på bagbenene.
I Robottimen prøver deltagerne kræfter med forskellige robotter og teknologier. Alle er velkomne uanset alder og erfaring - det eneste der kræves er nysgerrighed og lyst til at lege med teknologi. Man kan bl.a. møde Norma, en fransk/japansk robot med talent for samtale og interaktion, og se hvordan man programmerer en robot.
Vi mødes ved siden af Makerspace på niveau 2.2.











