Søren Bebe Trio - 'Time Being'
Sct. Pauls Kirke, Aarhus · 225 kr.
Søren Bebe Trio vender tilbage til Sct. Pauls Kirke for at fejre udgivelsen af deres tiende studiealbum 'Time Being'. I 2027 markerer trioen desuden 20 års jubilæum som orkester, og fejringen sker med koncerter i hele Europa.
Trioen består af Søren Bebe på klaver, Kasper Tagel på kontrabas og Knut Finsrud på trommer. Musikken trækker på skandinavisk jazz, folkemusik og dansk salmetradition - over en halv million lyttere følger dem månedligt. Anmelder Niels Overgård fra JazzNyt om seneste udgivelse: "Det er jazzy mindfulness. Lyden er vanvittig god. Musikken følger med. Det er ro til sjælen. Det er musik med et helende perspektiv. Smukt."
Koncerten starter kl. 19:30 og varer cirka 75 minutter uden pause. Øl, vin og sodavand kan købes inden koncerten og må medbringes i kirken. Sidste år var koncerten hurtigt udsolgt, så billetter bør sikres i god tid.
Mere info: https://sorenbebe.com | FB: https://www.facebook.com/sorenbebemusic | IG: https://www.instagram.com/sorenbebe/











