Forbudte bøger: Filmvisning af The Librarians
Silkeborg Bibliotek, Silkeborg · 30 kr.
Stadig flere bøger bliver forbudt - særligt i USA er mange titler fjernet fra skolebiblioteker, mens bibliotekarer kæmper for at holde adgangen til viden åben.
Dokumentaren The Librarians (2025) følger bibliotekarer fra Texas, der møder pres, overvågning og censur, fordi de nægter at rydde bestemte bøger fra hylderne. Filmen viser, hvordan de ender som frontfigurer for ytringsfriheden i en tid, hvor demokratiet er under pres.
Inden visningen gives et kort oplæg om forbudte bøger gennem tiden, og der er kage. Efter filmen er der mulighed for at bladre i bøger, der nu eller tidligere har været forbudte.
Arrangementet er en del af #ForbudteBøger-kampagnen, som løber fra 5.-11. oktober på skoler og biblioteker i Norden. Kampagnen er arrangeret af dansk PEN og har tilsvarende markeringer i USA, Sverige, Norge og Storbritannien. Lokale: Orange Scene.











