Hvad er

AI – Ven eller fjende?

ons, 16. september 2026 · 17:00 — 18:00

Roskilde Bibliotek, Roskilde · Gratis

AI – Ven eller fjende? — Roskilde Bibliotek, Roskilde
Gratis adgang

AI er overalt, men for mange er det stadig abstrakt - nogle bruger det dagligt, andre er usikre på hvad det kan bruges til, og nogle finder det ligefrem skræmmende. Arrangementet vil afmystificere teknologien og lægge op til nuanceret refleksion.

Rasmus Juliussen fra ENIGMA - museum for post, tele og kommunikation - guider dig gennem udstillingen AI & DIG. Undervejs støder du på spørgsmål og dilemmaer om kunstig intelligens' muligheder, faldgruber og etiske udfordringer. Der er ingen rigtige eller forkerte svar - pointen er at reflektere over, hvad AI kan og ikke kan, og hvad teknologien betyder for os som mennesker.

Udstillingen AI & DIG kan ses på Roskilde Bibliotek fra 15. til 24. september. Selve arrangementet foregår i lokalet Scenen.

Biblioteket er tilgængeligt for kørestolsbrugere, rollatorer og barnevogne. Hørehandicappede er velkomne til at medbringe egne hjælpemidler.