KARUSEL | Åben Lytning #3
Roskilde Bibliotek, Roskilde · 25 kr.
KARUSEL er en jazzkvartet med fire unge musikere fra Roskilde. Til efteråret udkommer deres første EP, og denne aften spiller de udvalgte sange live og fortæller om tilblivelsen bag indspilningerne. Der bliver også talt om musik undervejs - om den særlige danske jazzlyd og om hvorfor man overhovedet bruger tid på noget så bøvlet som at lave musik sammen og dele den med andre. Og der lyttes til plader.
Bandet arbejder med elementer fra den lyriske skandinaviske musiktradition og den ekspressive jazz, hvor stærke melodier møder et minimalistisk lydunivers i deres egne kompositioner.
KARUSEL er:
Alma Johanne Harpelund Sørensen: saxofon/vokal/tværfløjte
Carlo Nilsson: klaver
Daniel Hougaard-Jakobsen: trommer
Otto Schreiner Elberling: bas
Tre af bandets medlemmer blev studenter fra Roskilde Gymnasium sidste år.
Lokale: Scenen











