Skak og AI – for børn, voksne og alle, der elsker et godt træk
Roskilde Bibliotek, Roskilde · gratis entré
Gratis arrangement på Roskilde Bibliotek (Salen) der kombinerer skak, fællesskab og kunstig intelligens - for begyndere og øvede, børn og voksne. Ingen tilmelding, bare mød op.
Kl. 11-12 holder journalist og forfatter Morten Runge oplæg med afsæt i sin bog Dronning til h6 - skakhistoriens dramaer. Bogen udfolder seks store skakdramaer og berører Den Kolde Krig, kønnenes kamp, storpolitik, konspirationer, bedrag og kunstig intelligens - med figurer som Vera Menchik, Bobby Fischer, Garri Kasparov og Magnus Carlsen. Oplægget varer 45 minutter efterfulgt af 15 minutters spørgsmål. Morten Runge er vært på P1 Morgen og DR's skakkommentator.
Kl. 12-14 underviser skak- og brætspilsforeningen Fungere i basale skakprincipper for begyndere og let øvede. Her kan man prøve slutspillet, bondeskak og de seks skakpartier fra Morten Runges bog. Denne del er for voksne og børn fra 8 år.











