Debut Fest: Græsset gror
Kildevæld Kulturcenter, København · Gratis
græsset gror er et audiovisuelt filmværk om at flytte fra byen til landet - og den stille, men gennemgribende forandring, der sker, når livets rytme skifter. Et statisk blik på et landskab i tilblivelse kombineres med et intimt lydspor fra hjemmets hverdagsrutiner, og tilsammen undersøger de spændingen mellem stilstand og bevægelse, afstand og nærvær.
Værket kredser om langsomhed, hjemlighed og kedsomhed som måder at være i verden på - og om hvad der træder frem, når de små, næsten usynlige bevægelser i hverdagen får plads.
Marie Andersen (den/dens) er kunstner med base i København og Knabstrup. Maries praksis beskæftiger sig med kropslige transitioner, livsforandringer og relationer.











