Mozart og Berlioz
Koncertsalen Alsion, Sønderborg
To store orkesterværker mødes i denne koncert, med Gemma New fra New Zealand på podiet. New er chefdirigent for New Zealand Symphony Orchestra og har de seneste år gæstedirigeret hos orkestre som New York Philharmonic og BBC Philharmonic - hun er anerkendt for sin præcise sans for klang og detalje.
Aftenen åbner med Elgars Serenade for strygere, efterfulgt af Mozarts Symfoni nr. 40 - måske den mest genkendelige af hans symfonier, bl.a. takket være filmen Amadeus. Bag det lette, springende åbningstema gemmer sig en mørkere grundtone og rastløse temaer, der giver værket både lidenskab og raffinement.
Efter pausen tager Berlioz' Harold i Italien over. Her får bratschen en bærende rolle som en poetisk vandrende skikkelse, der bevæger sig gennem vekslende italienske landskaber og scener. Solisten er Sara Ferrández, bratsch.
Program:
E. Elgar: Serenade for strygere
W.A. Mozart: Symfoni nr. 40
H. Berlioz: Harold i Italien
Dirigent: Gemma New | Solist: Sara Ferrández, bratsch











