HerLitt High: Litteraturfestival for unge
Biblioteket i Herning, Herning · gratis entré
HerLitt High er Herning Bibliotekernes litteraturfestival for unge, og årets tema er eventyr.
Dagen åbnes med en fælles ceremoni ved Katrine Zacho Bregner - bedre kendt som Moseheksen. I løbet af dagen kan du møde hende, høre om moderne heksekunst og få "renset" genstande for dårlige vibes. Afslutningen byder på en fælles tarotlæsning.
Dagens workshops tæller en åben smykkeworkshop med Krea-U, hvor du laver amuletter og eventyrinspirerede smykker, samt en trykkeworkshop med Moseheksen, hvor du trykker magiske spells og fortryllede budskaber på muleposer. Derudover er der plantecroquis med tusch og akvarel - her tegner og maler vi planternes form, farve og linjer i eget tempo, fra hurtige skitser til længere fordybelse. Undervejs er der små happenings og en quiz om eventyr med præmie.
I baren kan du købe Mormors Magiske Tååst og farverige mocktails til overkommelige priser. Alle workshops og aktiviteter er gratis og kræver ingen tilmelding. Målgruppe: 15+
📍 Lokale: Tinghushaven overfor Biblioteket i Herning











