A Fox Under a Pink Moon
Hovedbiblioteket, Aarhus · Gratis
Soraya er 16 år og afghansk kunstner. I fem år har hun forsøgt at flygte fra Iran for at blive genforenet med sin mor i Østrig. Filmen er et selvportræt, hvor hendes flugtforsøg væves sammen med nyheder, personlige videoer og spor af vold i hendes ægteskab - instruktør Mehrdad Oskouei har arbejdet på afstand, mens Soraya selv har optaget materialet. Hendes tegninger og skulpturer balancerer skønhed og mørke, og symboler som en ræv, en lyserød måne og en trist klovn bærer på frygt, håb og længsel efter frihed.
A Fox Under a Pink Moon vandt IDFA Hovedprisen for Bedste Film i den internationale konkurrence ved IDFA - International Documentary Film Festival Amsterdam i 2025.
Efter visningen taler en oplægsholder fra Salaam med eleverne om filmen: hvorfor er Soraya fanget uden papirer i Iran, hvorfor bliver hun i et voldeligt ægteskab, og hvordan kan man finde et frirum i en svær hverdag og udtrykke sig gennem kunst. Samtalen berører kvinders vilkår i Afghanistan og Iran.
Filmvisningen foregår i samarbejde med Salaam Filmfestival og finder sted i Store Sal. Der bestilles én billet pr. skoleklasse.











