EsDeeKid
fre, 6. november 2026 · 20:00
Den maskerede Liverpool-rapper EsDeeKid spiller indendørskoncert i K.B. Hallen fredag den 6. november - hans første store danske show efter optræden på årets Roskilde Festival.
På kort tid har EsDeeKid bevæget sig fra britisk undergrund til viralt fænomen: singlen "LV Sandals" slog igennem på nettet, debutalbummet Rebel fulgte, og siden har han spillet udsolgte shows og turneret med Yung Lean.
Hans musik veksler mellem tågede cloud rap-produktioner og tunge drill-beats, holdt sammen af en tyk scouse-dialekt. Soundvenue skrev om hans Roskilde-optræden: "Jeg tror ikke, nogen ville sige nej til endnu en tur i EsDeeKids arena."











