Septemberbal med Præst Vinther Duo
lør, 19. september 2026 · 19:00 — 23:00
Trekanten - Bibliotek og Kulturhus, Aalborg
Præst Vinther Duo består af en sjællænder og en jyde, der mødtes som unge og siden har spillet sammen i store dele af verden - og derigennem opbygget et intuitivt sammenspil.
Repertoiret er forankret i dansk spillemandsmusik med særligt fokus på de to musikeres hjemegne: Vestsjælland og Vejle. På dansegulvet kan man forvente trippevalse og kvadriller fra Sjælland samt polkaer og trekanter fra Vejle.
Arrangementet er tilrettelagt af Aalborg Danse og Spillemandslaug. Billetter købes ved døren. Entré inkl. kaffe og kage koster 120 kr. - for medlemmer af lauget 100 kr.











