SpeedDating i Odense 45-60 år
Fyens Væddeløbsbane, Odense · 175 kr.
SpeedDating er et live datingkoncept, hvor deltagerne roterer løbende og når at møde mange singles på kort tid. En vært tager imod dig, giver dig dit velkomstmateriale og viser dig hen til minglingen, mens I venter på at gå i gang. Inden første runde er der et kort praktisk oplæg.
Du møder mellem 6 og 12 singles fra det modsatte køn - hver date varer 7-10 minutter, og der køres op til 12 runder med to pauser. Har ikke alle nået at møde hinanden inden da, tilføjes en ekstra runde, hvor deltagerne selv tager initiativ. Undervejs udfylder du et match-ark, og 1-2 dage efter eventet modtager du en mail med dine matches - dvs. de personer, der ligesom dig har sat kryds ved "Ja". Ved et match oplyses datenummer, fornavn og telefonnummer.
Er eventet udsolgt, kan du skrive dig på venteliste på SingleNordic.dk og få besked, hvis der frigives flere billetter. Du kan også tilmelde dig EventListen på SingleNordic.dk for at høre om kommende singleevents i dit område.
Praktiske betingelser: Eventet er kun for singler i aldersgruppen 45-60 år - du skal falde inden for denne aldersgruppe for at deltage. Egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes. Ved forsinkelse eller afbud bedes du kontakte info@singlenordic.dk. Videregives billetten, skal modtageren være af samme køn og aldersgruppe som den oprindelige køber. Ved aflysning refunderes billetten inkl. gebyr.











