Mindefestlighed for Troels Trier: En aften i Røde Mors og musikkens tegn
Rockmuseet, Roskilde · 75 kr.
Fredag den 4. september holder Rockmuseet en mindefestlighed for Troels Trier (1940-2026), der gik bort i foråret 2026. Som frontfigur og sangskriver i kunstnerkollektivet Røde Mor, solist, partner med sangerinden Rebecca Brüel og udøvende kunstner i mere end seks årtier satte han et markant præg på dansk musik- og kulturliv.
Museumsinspektør Rasmus Rosenørn fortæller om Troels Triers betydning for den danske musikscene og præsenterer unikke genstande fra Rockmuseets samling. Den musikalske del bæres af Troels' søn, musikeren Tobias Trier, der fortolker udvalgte sange fra faderens katalog - med musikalske medlemmer af Røde Mor og andre musikere med nær tilknytning til de to.
Rockmuseets café holder åbent hele aftenen med salg af drikkevarer og snacks. Ledsagere med ledsagerkort deltager gratis. Kørestolsbrugere og gæster med ledsager opfordres til at kontakte museet på forhånd, så de bedste forhold kan sikres.











