Rakuworkshop ved Manuel Canu,16.09 + 3.10
Baggården ved Cph Skatepark, København · 880 kr.
Dette todages workshop i raku ledes af keramikdesigner Manuel Canu, der gennem mange år har arbejdet med skulpturel keramik og udstillet internationalt. Han har studeret og arbejdet i England og driver i dag et keramikværksted og galleri i København sammen med en gruppe kunstnere.
Dag 1 - modellering - finder sted d. 16. september 2026 kl. 17-21 på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 2-4, 4. sal. Her introducerer Manuel deltagerne til forskellige modelleringsteknikker til at skabe både skulpturelle og funktionelle genstande. Dag 2 - glasering og rakubrænding - er d. 3. oktober 2026 kl. 10-17 i baggården bag Cph Skatepark, Enghavevej 80, 2450 København V.
På brændingsdagen starter vi med at dekorere og glasere emnerne, hvorefter de brændes i særlige raku-gasovne. De rødglødende genstande tages ud ved 1000 graders varme og lægges ned i savsmuld: det pludselige temperaturskift får glasuren til at krakelere, og kullet farver de uglaserede sprækker sorte. Med kobberglasurer kan teknikken desuden skabe metalliske overflader. Til sidst dyppes emnerne i koldt vand og skrubbes rene - først her viser resultatet sig.
Kurset har plads til 8 deltagere. Prisen er 880 kr. og inkluderer 2 kg ler samt et bredt udvalg af glasurer. Bemærk at billetten ikke kan refunderes fra 14 dage før kursusstart. Hele brændingsdagen foregår udendørs med en del røg, så tag praktisk tøj på der tåler vejr og røg - lukkede sko anbefales. Medbring selv mad og drikke samt noget at transportere de færdige værker i. Tilmeldte modtager en mail med praktisk info.











