Sonic Ritual 2026
Sonic Ritual er Råhusets festival for tung og atmosfærisk musik inden for stoner og doom metal, skabt i samarbejde med Colossal. Festivalen strækker sig over to dage med bands fordelt på to scener - både i Råhuset og i nabobygningen Forsamlingshuset på Onkel Dannys Plads, så der er koncerter i pendulfart mellem de to lokaler.
Line-uppet tæller både danske og internationale navne. Det foreløbige program ser sådan ud:
Fredag: Order of Tyrants (SE), Tungsind
Lørdag: Confusion Master (DE), Mt. Sarin, Rotor (DE), Suncraft (NO)
Flere navne følger.
Der sælges kun éndagsbilletter. Forsalgsprisen er 200 kr. (+ gebyr); ved døren koster billetten 220 kr., hvis der ikke er udsolgt. Dørene åbner kl. 18.00, og musikken starter kl. 18.30. Ved siden af scenerne finder du også diverse merchboder.











