QualityDating i Aarhus 35-50 år
QualityDating er et datingkoncept, hvor fokus er på deltagernes personlige kvaliteter og interesser frem for det overfladiske. Eventet er for singler i aldersgruppen 35-50 år og foregår hos SMAGFØRST i Aarhus.
Dørene åbner kl. 18.30, hvor en vært tager imod med velkomstmateriale og viser dig til mingleareal med deltagere af samme køn. Kl. 19.00 holder værten en kort introduktion, og ca. kl. 19.15 går selve QualityDating i gang. Konceptet fungerer ved, at deltagerne roterer rundt til korte dates på ca. 10 minutter, og møderne sammensættes ud fra skilte med interesser og personlige kvaliteter, som deltagerne selv har valgt på forhånd. Du får udleveret et match-ark, hvor du noterer de dates, du gerne vil høre mere fra - 1-2 dage efter eventet modtager du en mail med dine matches (fornavn og telefonnummer), hvis begge parter har skrevet hinanden op. Eventet slutter kl. 21.30.
Praktisk information:
- Eventet er kun for singler i alderen 35-50 år. Deltagere uden for aldersgruppen kan afvises uden refusion.
- Egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes; drikkevarer kan købes på stedet.
- Ved forsinkelse eller afbud: kontakt info@singlenordic.dk.
- Videregives billetten, skal modtageren være af samme køn og aldersgruppe som den oprindelige køber.
- Ved aflysning refunderes billetten inkl. gebyr.
- Er eventet udsolgt, kan du skrive dig på venteliste på SingleNordic.dk og få besked, hvis der frigives flere billetter. Tilmeld dig også EventListen på SingleNordic.dk for at få besked om kommende singleevents i dit område.











