Flat Bop
KunstSmedjen på Musicon, Roskilde · 50–200 kr.
Flat Bop er en dansk/norsk kvartet bestående af Christoffer Find på saxofon, Bo Møller på guitar, Gunnar Ringøen på hammondorgel og Chris Falkenberg på trommer. Alle fire bidrager til skriveprocessen: én kommer med et udspil, og så bringes nummeret i havn i fællesskab.
Musikken er gennemarrangeret originalmusik, der udfordrer den klassiske vers-omkvæd-struktur. Formen er en del af nummerets historie - ikke kun temaet - og melodierne er ofte af den slags, man går hjem og nynner på. Repertoiret spænder vidt: der er numre om en gammel bil (der dør, spoiler alert), om mad og drikke, om fest, om soveposer og om store inspirationskilder som Charles Mingus og Dr. Lonnie Smith.
Bandet har de seneste par år spillet på bl.a. Copenhagen Jazz Festival (i 2025 på La Fontaine), Esbjerg Jazz Festival og Kilden Konserthus i Kristiansand. De har to albums bag sig, og en video optaget på La Fontaine i oktober 2024 giver et godt indtryk af deres sound.
Line up: Christoffer Find - saxofon, Bo Møller - guitar, Gunnar Ringøen - hammondorgel, Chris Falkenberg - trommer.











