Dødsaften: Blodrus + Rektum + Grommt
En aften med tre dødsmetalbands på scenen. Døre åbner kl. 19.30, koncertstart kl. 20.00. Forsalg: 100 kr. (+ gebyr) / dørsalg: 120 kr.
Blodrus kommer fra Odense og spiller dødsmetal, der tager lytteren gennem blodige fortællinger - fra tanken om snarlig død til blodet, der flyder fra dødt kød. Musikken veksler mellem hamrende passager og knusende tyngde, mens vokalisten gurgler, brøler og skriger om kvælning, dæmoner og kannibalisme. Trommerne fungerer som en utrættelig rytmisk dræber, der holder dig fast uanset hvad. Bandet har en kommende EP på vej.
Rektum kombinerer dødsmetal og thrash: aggressive riffs, blastbeats og en vokal, der får jorden til at ryste. Bandet består af Negin Hamidi (vokal), David Siersbæk Mathiesen (bas), Johannes Malte Schwab (trommer) og Mathias Bak (guitar).
Grommt er dannet i den bornholmske undergrund og henter inspiration i 90'ernes thrash-baserede dødsmetal. Aggressive riffs, kommanderende trommer og gravdybe vokaler kombineres med en mørk, melodisk og groovy tilgang. Bandet består af Jonathan Marker (vokal), Fabian Grummt (guitar), Gustav Tellef (guitar), Kim Clausen (bas) og Thomas Alsted (trommer).
Line-up
-
Blodrus
-
Rektum
-
Grommt











