Wafande i Tølløse
Sejergaardsskolen Privatskole, Tølløse · 125 kr.
For 10 år siden fyldte Wafande Hallen på Sejergaardsskolen i Tølløse - og nu er han tilbage med sit band. Med hits som Se Mig I Dag, Django, En Anden, Gi' mig et smil og Uartig har han sat sit præg på dansk musik siden gennembrudet i 2011, hvor debutalbummet Du Ved Det (Universal Music) hurtigt blev guldcertificeret.
Siden da har han udgivet albummet Nyt Land (2014) og EP'en Grand Danois, hvorfra singlen Himlen for mig selv blev Ugens Uundgåelige på P3. Et bredere publikum kender ham desuden som coach i tre sæsoner af Voice Junior på TV2.
Koncerten starter kl. 19 og varer cirka en time. Dørene åbner kl. 18, og i caféen kan man købe franske hotdogs, sodavand, slik og chips inden da.
NB: Det er en alkoholfri koncert!











