VILDE naturoplevelser med DN Favrskov !
lør, 5. september 2026 · 09:00 — 13:00
Gratis adgang
DN Favrskov er igen i år med på Hammel Hestemarked, og lørdag finder du dem ved søen.
Her kan børnene deltage i krible-krable aktiviteter og bygge enten en fuglekasse eller et krible-krable hotel at tage med hjem. Undervejs fortæller DN om, hvad Danmarks Naturfredningsforening laver, og hvordan man kan bidrage til at hjælpe naturen.
Børn til og med 12 år kommer gratis ind på markedet. For voksne koster en weekendbillet 30 kr.











