Årsmøde i DN Furesø - kom og hør om Furesøen
tor, 29. oktober 2026 · 19:00 — 21:45
Furesøen har i mange år lidt under næringsstoftilførsel og algeopblomstring i en sådan grad, at det har været nødvendigt at ilte søen kunstigt. Hvad kan der gøres fremover? Biolog Theis Kragh, der har deltaget i undersøgelser af søen, giver et foredrag om dens aktuelle tilstand og fremtidsudsigter og besvarer spørgsmål bagefter (ca. 1 time).
Inden foredraget er der ca. 30 minutters mulighed for at møde tovholderne fra DN Furesøs aktive arbejdsgrupper - herunder Vandgruppen, Biodiversitetsgruppen og VILD-gruppen (familieaktiviteter).
Aftenen indeholder også en pause med en forfriskning samt det formelle årsmøde i henhold til vedtægterne.











