Vild med Vilje Varde - Bioblitz på Gymnasiesletten/Biodiversitetsparken
Kom med til at registrere arter i Biodiversitetsparken på Gymnasiesletten - et Vild med Vilje areal, der i 2025 blev udpeget og beplantet med hjemmehørende arter af børnehavebørn, skolelever og gymnasieelever. Nu er målet at kortlægge, hvad der har etableret sig siden da.
Selve bioblitzen varer to timer og foregår med hjælp fra biologer, der kan artsbestemme det, I finder. Registreringen sker i den nationale artsportal Arter.dk - download den gerne inden bioblitzen og medbring din smartphone, så hjælper vi dig i gang. Der er en lille forfriskning til deltagerne.
Program:
18.30: Velkomst og introduktion til bioblitz
18.45: Bioblitzen starter
20.45: Afrunding og status
Mødested: P-pladsen ved Østervang, 6800 Varde. Medbring tøj efter vejret og smartphone.
Arrangører: Naturcenteret Varde Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Varde.











