Ufrivilligt skolefravær – oplæg og samtale
Beder-Malling Bibliotek, Beder · Gratis
Arrangementet indledes med et oplæg om ufrivilligt skolefravær og afsluttes med en samtale, hvor deltagerne kan dele egne erfaringer eller blot lytte med.
Foreningen for Uddannelse og Trivsel præsenterer deres arbejde med udstillingen "De tavse børns stemmer", som sætter fokus på børn og unges egne perspektiver og erfaringer med ufrivilligt skolefravær - herunder den ensomhed og isolation mange oplever derhjemme, men også den bevidsthed og viden de bærer på.
Samtalen bagefter faciliteres af en bibliotekar. Formålet er ikke at nå til enighed eller finde løsninger, men at blive klogere sammen. Der serveres kaffe, te og lidt sødt.
Lokalet er Alrummet på bibliotekets 1. sal. Billetter er gratis og bestilles her på siden. Spørgsmål kan rettes til Katrine Korfix på katkoni@aarhus.dk.











