Trubadur – teater
Tønder Kulturhus, Tønder · 125–200 kr.
Teaterkoncerten Trubadur - Kærligheden til Tønder er en hyldest til Tønder Festival og folkemusik, skabt af Kolding Egnsteater. Forestillingen blev spillet i Kolding sidste år og kommer nu til Tønder, præsenteret af Tønder Teater.
I første akt følger vi seks trubadurer backstage, inden de skal på scenen. Her ser vi dem i det private rum, hvor de fortolker numre af bl.a. Bob Dylan, Sebastian, Signe Svendsen og Folkeklubben. I andet akt vendes scenen om, og trubadurerne inviterer til koncert - som var man på festivalpladsen.
Medvirkende: Jens Andersen, Nana Schwartzlose, Jesper Lohmann, Uta Motz, Mikas Bøgh Olesen og Joakim Okkels.
Forestillingen starter kl. 19.30 og varer 130 minutter inkl. pause. Der er unummererede siddepladser. Teaterbuffet kan tilkøbes og serveres kl. 18.15. Producent: Kolding Egnsteater.











