Figurspilsklub
Kolding Bibliotek, Kolding · gratis
Figurspilklubben på Kolding Bibliotek samles hver torsdag kl. 17.00-21.00 og er åben for alle fra 13 år. Spil som Warhammer 40K, Kill Team, Old World, Blood Bowl, Bolt Action, Flames of War og Star Wars Legion er velrepræsenterede - men andre figurkrigsspil er naturligvis også velkomne.
Du kan møde op med dine egne figurer og finde en modstander, eller aftale en kamp med en ven på forhånd. Er du blot nysgerrig på hobbyen, kan du snakke med erfarne spillere og få råd om at komme i gang med at samle og male figurer.
Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding. Biblioteket har spillemåtter på 120 x 180 cm til låns, og du må gerne medbringe egen drikkelse og snacks. Klubben har også en Facebook-gruppe under navnet "Kolding Figurspilklub".











