Hvad er

10 dages byggekursus

fre, 12. februar 2027 · 12:00 — søn, 21. februar 12:30

Grobund, Ebeltoft · 2000 kr.

10 dages byggekursus — Grobund, Ebeltoft

småBYG afholder et 10-dages byggekursus, hvor deltagerne bygger et tiny house på 22 m² fra bund til top - færdigt og klar til indflytning. Materialerne er træ, træfiber og ler. Du er med i alle led: rejsværk, beklædning, vinduer og døre, el, tag, isolering, hems og lerpuds. Om aftenen er der teoretisk undervisning efter behov. Den sidste dag sælges huset på auktion, åben for både deltagere og andre interesserede.

Overnatning foregår i bomuldstelte med rigtige madrasser og fuld ståhøjde på en eng ved siden af byggepladsen - fem minutters gang fra stranden. Om aftenen samles holdet i fællesarealerne på Grobund Fabrik. Er der stemning for det, arrangeres en fridag med mulighed for besøg på Friland eller Sundby Savværk, sauna eller lignende.

Underviser er Jonas, medstifter af Grobund og Højskolen Grobund, der siden 2018 har arbejdet fuldtid med bæredygtigt byggeri som konsulent og gæsteunderviser på højskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser.

Der serveres mad fem gange dagligt. Grobunds kogekone Solveig står for køkkenet og laver vegetarisk mad, så vidt muligt økologisk. Kurset koster 13.950 kr. og inkluderer indlogering på Blushøjgård samt forplejning. Beløbet skal betales senest fire uger inden kursusstart. Spørgsmål kan rettes til Jonas på tlf. 42 25 32 69. Læs mere på smaaBYG.nu.