Børneteater: Kejserens nye klæder
Glostrup Bibliotek, Glostrup · 15–25 kr.
En skrædder dukker op ved Kejserens dør med et løfte om et helt særligt stykke stof: tøj syet af dette klæde afslører nemlig, om undersåtterne passer deres arbejde - eller er umådeligt dumme. Kun den, der er klog og dygtig, kan se tøjet. Kejseren har længe haft en fornemmelse af, at folket ikke tænker, som det skal, og nu får han sin chance for at finde ud af det.
Forestillingen er H.C. Andersens klassiske eventyr om bedragets magt og det at turde sige sandheden højt. Den opføres af Andersens Kuffertteater og er for børn i alderen 3-9 år og deres voksne.
Billetter koster 25 kr. pr. person - eller 15 kr. for medlemmer af biblioteksklubberne. Forestillingen finder sted i Bibliotekssalen på Glostrup Bibliotek.











