MINI SEXOLOG-KURSUS
Hattemagerens Slot, Hellebæk · 5450 kr.
Dette intensive minikursus henvender sig til dig, der er nysgerrig på sexologi og overvejer, om det kunne være en faglig retning for dig. Ingen særlige forudsætninger er nødvendige - kurset er også åbent for dem, der blot ønsker en dybere forståelse af seksualitet, kærlighed og relationer.
Undervisningen veksler mellem faglige oplæg, samtaler og personlige refleksioner. Emnerne spænder over grundlæggende sexologiske forståelser, introduktion til din egen seksualitet, seksualitet set i forhold til biologi og kultur, kærlighed og begær, relationer og intimitet samt sexologens rolle i arbejdet med andre mennesker.
Kurset afholdes den 7. november 2026 på Hattemagerens Slot i Hellebæk. Prisen er 5.450 kr. og inkluderer kost og logi.











