Nachspiel for Frederiksdal Chamber Folk Festival 2026
Frederiksdal Slot, Frederiksdal · 220 kr.
Frederiksdal Chamber Folk Festival inviterer til Nachspiel i Havesalen på Frederiksdal Slot - en aftenkoncert med Dybfølt og Henrik Goldschmidt, et glas vin og et kort blik fremad på, hvad der sker i mødet mellem folkemusik og klassisk musik.
Aftenen åbner kl. 18.00 med velkomst og vin, efterfulgt af et oplæg kl. 18.15 om de tanker og ambitioner, der optager festivalen netop nu. Fra kl. 18.30 overtager musikken: Dybfølt tager afsæt i nordisk folkemusik med dens melodier og mundtlige traditioner, mens Henrik Goldschmidt har bevæget sig på tværs af musikalske verdener - fra klassisk musik til klezmer. I Havesalen mødes de to og lader traditionerne stå tydeligt frem, mens de er nysgerrige på hinanden. Koncerten slutter kl. 20.00.
Billet: 220 kr. inkl. et glas vin 💚











