Natasha Brock // Den Lave Højskole
Vejle Bibliotek - Spinderiet, Vejle · gratis
Aftenens gæst er Natasha Brock - komiker, tekstforfatter og podcaster, født i 1989 i Hellerup. Hun dukkede op på den danske comedyscene i 2014, har siden stået bag to soloshows og er to gange nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla (senest i 2021). Hun var finalist til DM i standup i 2018, turnerede med showet 'Psyclus' i 2019 og havde i 2025 sit seneste stand-up show "Ha' det godt i Natashaland". I oktober 2025 udgav hun bogen "Åh Gud, hvad Vorherre glemte at lære mig".
Foredraget tager udgangspunkt i Natashas personlige historie og i bogen: hvad gør man, når man begynder at tvivle på de sandheder, man altid har troet på? Og hvor mange gange er det egentlig tilladt at finde sig selv? Temaerne kredser om fællesskab, tilhørsforhold og det at stå ved den, man er - uanset om man har en religiøs baggrund eller ej.
Aftenen indeholder også fællessang ved Methe fra BareSyng, fællesspisning og valgfrie workshops. Du vælger én workshop:
1. Samtalecafé v/Natasha Brock og samtalevært Line Louise Peters
2. "Forstå Dine Følelser" v/Annette (kognitiv terapeut)
3. Nadacafé v/uddannede Nadainstruktører
4. Kreativt Værksted v/Anna
5. Brætspilshygge v/hinanden
Aftenen slutter med fælles sang og kage.
Program:
16.45-17.00 Ankomst
17.00-18.00 Talk ved Natasha Brock + fællessang v/Methe fra BareSyng
18.00-18.30 Fællesspisning
18.30-19.45 Workshop
19.45-20.00 Fælles tak for i aften, sang og kage
Målgruppe: 15-35 år (mentor/støtteperson er også velkommen).
Billet: Gratis - bookes via Billetto.dk. Book kun én billet, og vælg din første prioritet til workshop, hvis du er i tvivl.











