Kære kvinde – mærk din kraft i overgangen UDSOLGT
Hovedbiblioteket, Aarhus · 150 kr.
Workshoppen tager udgangspunkt i menopausen som et vendepunkt i kvindelivet - ikke blot en biologisk proces, men en overgang til en ny fase. Temaet er skiftet fra at give liv til at fremme det.
Fire undervisere med forskellig faglig baggrund står for dagen. Maria Langbak, speciallæge i almen medicin og forfatter til 'Kvinde, kend dig selv', og Helle Winther, ph.d. og lektor i bevægelsespsykologi og danseterapi DMT ved Københavns Universitet samt forfatter til 'Fodfæste og Himmelkys', 'Kunst, Krop og Terapi' og 'Kroppens sprog i professionel praksis', bidrager med forskningsbaseret viden om kroppens forandringer før, under og efter menopausen. Mette Skovhus, cand.pæd. i idræt og lektor i sundhed, krop og bevægelse ved Via University College og uddannet i Living Yolates Filosofien, og Marie Zabel, ergoterapeut, yogalærer og sanger, leder den praktiske del med holistisk dansepraksis, yoga samt lyd og meditative frekvenser.
Medbring yogamåtte, tæppe og drikkeflaske. Arrangementet foregår i Møderum U1 og er en del af Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds.











