Hvad er

Er bogens frihed truet? – Åbningsevent #ForbudteBøger

man, 5. oktober 2026 · 15:00 — 16:15

Hovedbiblioteket, Aarhus · Gratis

Er bogens frihed truet? – Åbningsevent #ForbudteBøger — Hovedbiblioteket, Aarhus
Gratis adgang

Den nationale kampagne #ForbudteBøger sætter uge 41 fokus på censur, bogforbud, ytringsfrihed og demokrati. Åbningseventen finder sted i Store sal på Hovedbiblioteket i Aarhus og er gratis - men kræver billet, som bestilles via "Hent billetter".

På programmet er fire oplægsholdere: Mille Rode, generalsekretær i Dansk PEN, er i samtale med Kasey Meehan, leder af PEN America's Freedom to Read-program (deltager digitalt). Forfatter Mads Ananda Lodahl, hvis forfatterskab kredser om livet som outsider, er i oktober 2026 aktuel med romanen GAYLIENATION - George Michael deltager i en uanstændig handling. Eva Svejvig, afdelingsleder ved Favrskov Bibliotekerne, fortæller om det krydspres biblioteket stod i mellem politisk kritik og faglighed, da de fik kritik for at formidle en bog om onani hos børn. Endelig deltager Marie Østergaard, bibliotekschef for Aarhus Bibliotekerne og bestyrelsesformand for Public Libraries 2030.

#ForbudteBøger er inspireret af den amerikanske Banned Books Week, der siden 1982 har markeret kampen mod bogforbud og censur - en markering der også findes i Norge, Sverige og Storbritannien. Det er andet år, Dansk PEN står bag kampagnen. Læs mere på https://danskpen.dk/forbudte-boeger/om-kampagnen/.

Før og efter eventet kan man se dokumentarfilmen 'The Librarians', som skildrer, hvordan amerikanske bibliotekarer er blevet frontfigurer for demokratiet og ytringsfriheden. Filmen vises kl. 13:00-14:30 og igen kl. 16:30-18:00.