Live Art Danmark: Klassebytningen
Hovedbiblioteket, Aarhus · Gratis
To 5. klasser fra Hasle Skole og Ellevangskolen har byttet liv for en dag: besøgt hinandens skoler og kvarterer, fulgt hinandens rejseguider og kigget nærmere på, hvad der er særligt ved den andens hverdag. Nu mødes de to klasser for første gang ansigt til ansigt.
Den offentlige visning foregår på DOKK1, Storesal, hvor eleverne fortæller om deres oplevelser, viser film og deler de spørgsmål og indsigter, bytningen har givet dem. Mødet er iscenesat som et realityshow med nysgerrighed, humor og eftertanke.
Projektet handler om Aarhus og om at forstå hinanden på tværs af bydele, sociale skel og forskellige livsvilkår. Klassebytningen er produceret af Live Art Danmark som del af festivalen Live Art for Børn 2026 under Aarhus Festuge. Konceptet er baseret på "Der Klassentausch" af Random People og Forschungstheater fra Hamburg.
Gratis adgang fra 6 år. Reservation anbefales på info@liveart.dk.











