Hvad nu, Trump? USA efter midtvejsvalget
Biblioteket i Herning, Herning · 50 kr.
Midtvejsvalget i USA ses traditionelt som en folkeafstemning om den siddende præsident. For Donald Trumps vedkommende er spørgsmålet derfor: hvad siger vælgernes dom om hans position, og hvad betyder resultatet for hans mulighed for at føre sin politik igennem?
USA-analytiker Mirco Reimer-Elster gennemgår valgresultatet og dets konsekvenser - herunder hvor stærkt oppositionen står, og hvad valget afslører om stemningen i et fortsat dybt polariseret land. Med udgangspunkt i aktuelle begivenheder og amerikansk politisk historie sætter han midtvejsvalget ind i en bredere sammenhæng om magt, konflikt og USA's rolle i verden.
Foredraget holdes i Lokale ABC på Biblioteket i Herning. Billetter koster 50 kr. og kan købes her.











