DR Klub Klassisk: Verdis Requiem
Biblioteket i Herning, Herning · gratis
Gennem århundreder har komponister sat den katolske kirkes messe for de afdøde i musik. Giuseppe Verdis "Requiem" er blandt de mest dramatiske og intense af dem - et værk der kredser om tro, tvivl, sorg og forløsning.
Tenor Stig Fogh Andersen guider os gennem værket. Han har haft ansættelser ved Den Jyske Opera og Det Kongelige Teater og regnes som en af verdens mest efterspurgte Wagner-sangere. Han kender Verdis "Requiem" indgående og har sunget dette og andre Verdi-værker. DR Symfoniorkesteret og DR Koncertkoret opfører selve værket den 30. oktober i DR Koncerthuset. Den komplette tekst til requiem-messen på latin og dansk kan læses her.
DR Klub Klassisk er for unge og voksne med lyst til at lytte til og tale om klassisk musik. Hver måned tager klubben udgangspunkt i en komponist eller et værk, og der er altid en oplægsholder - nogle gange med musikfaglig baggrund, andre gange et af klubbens egne medlemmer. Klubben er et samarbejde mellem DR og bibliotekerne, og det er gratis at være medlem.
Arrangementet foregår i Lokale ABC. Tilmelding sker ved at kontakte Dorte Grout, tlf. 21 99 59 46, bibdg@herning.dk











