Lørdag Ekstra - Repair Café
afholdt · 5. september 2026
Trekanten - Bibliotek og Kulturhus, Aalborg
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden
Repair Café hjælper dig med at få støvsugeren til at suge, brødristeren til at riste og lysekronen til at lyse igen. Reparationerne foregår sammen med dig - det er altså ikke muligt at aflevere ting og hente dem igen senere.
Husk at medbringe eventuelle materialer eller reservedele, da Repair Café kun stiller værktøjet. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal bruge, så kom i god tid, så der er tid til at finde ud af det.
Repair Café er ikke et professionelt værksted, og det er ikke alle ting, der kan repareres. Reparationerne sker på eget ansvar uden garanti.
Gratis adgang - ingen tilmelding nødvendig.











