Hvad er

Filosofisk filmsalon #13: Agnès Varda

tir, 15. september 2026 · 18:00 — 21:00

Hovedbiblioteket, Aarhus · Gratis

Filosofisk filmsalon #13: Agnès Varda — Hovedbiblioteket, Aarhus
Gratis adgang

Filosofisk filmsalon #13 viser Agnès Vardas dokumentar fra 1976 om livet på gaden Rue Daguerre i Paris, hvor Varda selv boede med sin lille søn. Filmen portrætterer gadens beboere og butiksejere - bagere, parfumehandlere, slagtere, skræddere - i deres daglige arbejde.

Titlen er en reference til daguerrotypien, den fotografiske teknik fra første halvdel af 1800-tallet, der producerede billeder uden negativer og dermed umulige at reproducere. Ligesom daguerrotypen skabte unikke portrætter, søger Varda at fastholde enkeltøjeblikke i et tilsyneladende ensformigt arbejdsliv.

Efter visningen holder idéhistoriker Freja Værnskjold Dzougov et kort oplæg med afsæt i Walter Benjamins tanker om erindring, mimesis og fotografiets væsen. Oplægget leder over i en fælles samtale. Freja Værnskjold Dzougov er cand.mag. i idéhistorie og skriver ph.d. om englens genkomst i det 20. århundredes filosofi, med særlig interesse for middelalderlig filosofis relevans for moderne tænkning - herunder temaer som kærlighed, skønhed og tilgivelse.

Arrangementet finder sted i Lille sal på Hovedbiblioteket i Aarhus.