Familiearrangement om ordblindhed - Kom og mød andre familier, der møder ordblindhed i hverdagen.
Roskilde Bibliotek, Roskilde · Gratis
Biblioteket er for alle - også for dig med ordblindhed eller dig, der har svært ved at læse.
Torsdag den 5. november holder Roskilde Bibliotek en fælles eftermiddag i Salen. På programmet er en snak om, hvordan det er at være ordblind eller have ordblindhed i familien, og hvordan man kan finde inspiration til læsning i hverdagen.
Eftermiddagen byder også på besøg af Nanna Lind Kristensen - fodboldfreestyler, TikTok-profil og medvirkende i DR Ultras fodboldserie "En for holdet". Hun er desuden inspirationen bag fodboldbøgerne "Nanna". Nanna fortæller om, hvordan det var at skille sig ud fra klassekammeraterne, da hun som 13-årig begyndte at tabe håret på grund af en sjælden sygdom - og hun viser fodboldtricks, som deltagerne selv kan prøve. Aftenen sluttes af med pizza og idé-sudoku.
Målet er at danne et familienetværk, der mødes et par gange om året - uden forpligtelse til at deltage hver gang. Arrangementet er for hele familien, og søskende er meget velkomne, uanset om dit barn lige er blevet testet eller har levet med ordblindhed i mange år.











