Hvad er

Ti jeg ka' li' med rektor Momme Mailund

ons, 9. september 2026 · 19:00 — 21:00

Biblioteket i Herning, Herning · 100 kr.

Ti jeg ka' li' med rektor Momme Mailund — Biblioteket i Herning, Herning

Momme Mailund har været rektor på Herning Gymnasium siden 2020 - han tiltrådte midt i coronatiden, mens eleverne sad hjemme. Til hverdag handler det meste om uddannelse og ledelse, men i fritiden finder han sig i haven, bruger en hel dag i køkkenet på en god middag eller binger en serie.

Men hvad lytter han til, mens maden simrer? Det får du svar på, når han fortæller om 10 sange, han kan li'. Alle ti bliver spillet - og to af dem fremføres live.

Billetten koster 100 kr. og inkluderer en øl eller vand.

Ti jeg ka' li' er et samarbejde mellem repræsentanter fra Hernings musikliv, Fermaten og Herning Bibliotekerne. Konceptet er enkelt: en person med tilknytning til Herning interviewes foran et publikum om sine 10 yndlingssange.