Verdensmålscafé: Høfde42
Biblioteket i Herning, Herning · gratis entré (kræver billet)
Halfdan R. Sckerl fra Region Midtjylland fortæller om oprensningen af Høfde 42, hvor FN's verdensmål og bæredygtighed er tænkt ind i alle faser af arbejdet. Projektet handler ikke kun om at fjerne forurening, men om at gøre det med hensyn til klima, ressourcer og lokalsamfund - og bruge selve oprensningen som et led i den grønne omstilling.
Arrangementet er gratis, men kræver billet, som hentes på bibliotekets hjemmeside. Der serveres kage, og kaffen er gratis, hvis du medbringer din egen kop (#kulturmedkop).
Arrangementet indgår i Herning Bibliotekernes fokus på bæredygtighed og verdensmål samt i Herning Kommunes klimaplansarbejde om Bæredygtig Levevis.











