UDSOLGT - Sanketur i naturen: Lær af naturens spisekammer – Skraldival
Silkeborg Bibliotek, Silkeborg · Gratis
På denne tur går vi ud i naturen og kigger nærmere på, hvad den har at byde på af vilde urter, bær og spiselige planter. Du lærer at genkende de mest almindelige spiselige planter og får idéer til, hvordan de kan bruges i hverdagen.
Undervejs sættes der også fokus på vores forhold til naturen. Som naturvejleder og naturpsykolog Simon Høegmark siger: "Det påvirker din hjerne at være i naturen, der hjælper os til at være til stede i nuet."
Turen ledes af Peter og Ane fra Team Natur, Silkeborg Kommune, og arrangementet afsluttes med lidt at spise og drikke. Mødested: Trailcenteret, Vejlsøvej 9, 8600 Silkeborg. Medbring gerne en kurv eller pose og praktisk fodtøj. Maks. 25 deltagere.
Arrangementet er en del af Skraldival - en årligt tilbagevendende festival i uge 38 med fokus på affaldsminimering og genbrug, arrangeret af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne. Læs mere på silkeborgbib.dk/skraldival











