Simone Tang
Simone Tang er dansk sanger, sangskriver og multiinstrumentalist. Hun debuterede som soloartist med albummet Things I Remember i 2024 og trækker på en sangskrivertradition med rødder hos kunstnere som Elizabeth Cotten, Nick Drake, Paul Simon og Édith Piaf - men finder sin egen vej deri.
Det kommende andet album bygger videre på debutens intime udtryk: guitar og sang i centrum, optaget live på bånd, men med nye klangfarver fra klaver og klarinet. Beslægtet med navne som Molly Drake, Labi Siffre, Paul McCartney og Bob Dylan. De første singler udkommer efteråret 2026.
En turné i 2025-2026 har ført hende forbi Tinderbox Festival, Hotel Cecil, Nær Festival, Aarhus Musikhus, Folk Alliance International, SXSW og Trondheim Calling. Koncerten i BRØK er siddende, og dørene åbner kl. 19.30.
"En stemme og en akustisk guitar. Mere skal der ikke til for at slå mig omkuld…" - Politiken
"Den er i al sin enkelhed verdensklasse." - GAFFA
"Simone Tang får hele samlingen til at lyde som evergreens." - Weekendavisen











